TAK

Kære Svendborgenser.

Tak for lån af vores alle sammens dejlige by og smukke natur. Vi holder BISSEN MTB den 5. maj 2023 og kommer til at fylde lidt i gadebilledet og i Stevne- og Hallindskoven. Håber I bærer over med os og vil heppe på de mange mountainbikere. 

BISSEN MTB afholdes med opbakning og tilladelse fra Svendborg Kommune. Politiet har også givet tilladelse.

De bedste hilsener,

Svendborg MTB Klub

Bissen rute 2023. Ruten køres mod uret rundt. Frederiksø - Christiansminde - Stevne og Hallindskoven - Rottefælden - Galgebakken - centrum - Strandvej - Frederiksø.

Lyseblå: Runde#1
Mørkeblå: Runde#2

TRAFIK

Der er ikke spærret nogle steder. Alle gader åbne. Undlad venligst at køre ind på Frederiksø med mindre du skal på arbejde derinde.

Regn med at det tager ekstra tid at komme igennem byen. Trafikken vil blive holdt tilbage visse steder, men der er ikke spærret. Trafikken kommer igennem. Bare lidt langsommere end normalt.

Undgå evt. at køre ad Nyborgvej ved rundkørslen tæt på Statoil. Her kan der være lidt kø. Brug i stedet Christiansmindevej via Fruerstuevej eller Tvedvej-Mølmarksvej til at komme ind til midtbyen eller uden om by-midten.

Der er hovedsageligt ryttere følgende steder:

10:30-10:40 Christiansmindevej, Hestehavevej og Bjørnemosevej.

10:40-14:30 Veje: Nyborgvej, Graaesvej, Overgade, Kongebakken, Dronningholmsvej, Skolebakken, Christiansvej, Pløjeholmen, Ravnemøllevej, Bregnedalsvej, Rødkilde Møllevej, Møllergade, Fruestræde, Ramsherred, gågaden, Lundevej, Skt. Jørgensvej, Strandvej og havnen. Jævn strøm med ophold, ebber kraftigt ud mod slutningen.

10:40-14:30 SKOVE og andre ikke-asfalterede steder: Rottefældeskoven, Jernbanestien, Stevenskoven, Hallindskoven, Bjørnemosevej, Christiansminde, Christiansminde-stien, Galgebakken og havnen. Jævn strøm af ryttere i perioden.


KONTAKT

Hvis du oplever problemer, så kom ned og hils på os på Frederiksøen. Ved akutte problemer kan BISSENs stævneleder kontaktes på 2924 6585.

OPLEV BISSEN MTB OG HEP LØS

Kom ud og se mountainbikerne i aktion. Det giver et ekstra pift for deltagerne, når de står publikum langs vejen og hepper.

Vær med til at vise Svendborg fra dens bedste imødekommende side.

Vi giver pølsehorn, øl/sodavand, kage, kaffe og bolsjer på toppen af Galgebakken i tidsrummet 11:20 til 13:40. Tak til SEF, Kvickly Storcenter og Andelskassen.

PROGRAM

Se programmet her (klik)

Der er aktivitet på Frederiksø hele dagen fra kl. 9:00.

Et af de bedste steder at se rytterne er på Galgebakken. Der er ryttere i tidsrummet 11:20 til 13:40. Flest fra 11:30-13:00.

RUTE

Ruten er 30 km lang med start og mål midt i Svendborg på den gamle værftsø, Frederiksøen.

Ruten går gennem Svendborg by og skovene omkring Svendborg. Se rutekort nederst på siden.

Der er to distancer:

BISSEN: 2 omgange - 60 km
NITTEN: 1 omgang - 30 km

rutekort

Se ruten på billedet øverst på siden. Forbehold for mindre ændringer.

Ruten køres mod uret rundt. Start og mål på Frederiksøen.